|
"Tætte og levende byer" var titlen på årsmødet den 28. maj.
Tætte og levende byer
Vi arbejder på at lægge præsentationerne her på siden:
- Et internationalt perspektiv
- Byernes udfordringer
- Mikropolzonen i Vejle
- Fortætningsplaner i Århus
- Fortætning som nødvendighed i Helsingør
- Byen skal være tæt og kompleks
- Rundvisning på Sluseholmen
Strategisk dialog er værktøjet til byudvikling
Af Erik Abitz, byplanlægger, udviklingskonsulent i Region Syddanmark og medlem af FAB's bestyelse.
Ved Foreningen af Byplanlæggeres årsmøde 28. maj 2009 var det centrale læringspunkt, at samtlige vi byplanlæggere ønsker os tæt by. Men byplan er ingen playmaker. Mål scores ved handling i skala 1:1. Strategisk tænkning er drivkraften. Vore drømme om levende by bliver omsat i projekter og events, hvilket bærer og leder bolden i nettet. Moderne byer lever sammen i globalt netværk. Internt er disse byer som regel funktionelt usammenhængende. Byens indbyggere vender hinanden ryggen. Vi byplanlæggere spiller ikke den ledende, men en sideordnet rolle i moderne byers udvikling. Udvikling sker i politisk, strategisk dialog, på en mediescene, hvor private og offentlige projektmagere og interessenter agerer. Moderne byer i Europa og Danmark konkurrerer om at tiltrække liv. Verdens dygtigste bybestyrelser har succes med at skabe og tiltrække liv.
Læren af Manchester, Barcelona og Bordeaux
Manchester leverer varen, Barcelona lægger sand på strand og Bordeaux opdyrker flodbred. Manchesters bystyre har i de sidste årtier trukket den nedslidte by op. Bystyrets kode for byudvikling er at levere resultater. Barcelona har de sidste 20 år haft vor opmærksomhed, fordi byen tager lederskab i kunstarten byudvikling og fortættet byliv. Ved fortsat, præcis offentlig investering i få projekter, hvor mennesker kan mødes, ny metrolinje, etablering af nye stations nære arealer og udlæg af strandsand, tiltrækkes betydelig privat investering. Bordeaux er historisk rig by, som i årevis har hvilet i dvale. Historisk bykerne er nu pudset op, flodbred, bl.a. med tilføjelse af ny langsgående sporvognslinje, er nu rødvinsbyens mega boardwalk. Bordeaux’s modsatte flodbred er nyanlagt fælles dynamiske have, som mange parter i fællesskab anvender og opdyrker og hvor privat og offentlig virksomhed mødes.
Nogle danske byer udvikler sig tættere og mere levende
Vejles drømme skaber værdi, tilstrømningen til Århus nødvendiggør tættere by, og i Helsingør strammer bæltet af skov og strand byens figur op. Mikropolzonen i Vejle er koden i bystyrets visionsdrevne innovation. Vejle vil ses fra Månen. Med store offentlige initiativer og investeringer, som bystyret sammenligner med landsbykirkernes fremkomst og kong Chr. 4 initiativer, sendes stærke signaler til private investorer, der svarer igen med tifold investeringer i byudvikling. Uden at være konkurrenceudsat kan Århus skaffe husly til stadig flere indbyggere og arbejdspladser på nedlagte industriarealer, i havnen, ved udfyldning af huller i byrum, udnyttelse af tagetager og fortætning ved stationer. Århus har godt nok en politik for højhuse, men få nye af slagsen. Tæt og levende by forudsætter åbenbart ikke højhuse. Tæt by, tættere på Helsingørs kvaliteter, det er bystyrets kode for fremtidens by. Entasis og Hausenberg tilkaldes og bykvartererne udvikles efter indbyggernes og områdernes forskellige styrker. I Kongernes Nordsjælland bevares resterende åbent land.
Vores bydel
Carlsberg projektet er byfornyelse i bydelsskala. Tæthed efterstræbes for at give kritisk masse for investeringer og byliv. Fælles, offentlig, mangeartet brug af byrum prioriteres. Smalle gader er forudsætning for kritisk masse, øjenkontakt og trivsel mellem mennesker. Efter at produktionen af vores øl er flyttet til Fredericia markedsføres det potente potentiale Carlsberg som vores by. Fra sin fødsel har Københavns havn været byens åbenlyse livsnerve. Kontorsiloer som Tjæreborg, Ørkenfortet og andre nyere, indadvendte, alt for store pixels i havnebilledet har i årtier repræsenteret livsnerven. Sluseholmen er Københavns nye strategiske projekt til at fremskynde og styre havnens rolle og tiltrækningskraft i Hovedstadsområdet. Tæt by er igen blevet moderne. Vesterbro var ågerkarles værk. Sluseholmens er et strategisk politisk valg.
Koden til byudvikling
Tårnet i Haraldsgade mister mere og mere kontrol over danske byers udvikling. Det sker efterhånden som vi byplanlæggere rundt i Danmark dropper vort enetalende juridiske virkemiddel, byplanen, og griber til strategisk dialog om at levere intens by, tæt på.
|