Den mangfoldige by Erik Abitz, udviklingskonsulent i Region Syddanmark og medlem af FAB´s bestyrelse.  

Foreningen af Byplanlæggere fik på sit årsmøde 20. maj lukket vinduet godt op for den mangfoldige by. Vi blev introduceret til tidens by, som var den et moderne køkken; ikke kun til madlavning, men også mødestedet for mennesker, fysisk som virtuelt. Byen er ikke kun objektet for urbanister, byplanlæggere, forskere og arkitekter. Den mangfoldige by er ikke mindst subjektet for hele byens oplevende, erkendende og handlende befolkning. Ved mødet i København N havde vi fornøjelse af oplægsholderne Niels Bjørn, Flemming Frost, Susanne Krigslund, Per Schulze, Henrik Harder og Henrik Lyng.

Rigtig planlægning?

Niels Bjørn definerede den moderne by, den kontekst vi arbejder i, som bestående af tre elementer: de fysiske genstande, mobiliteten og den enkeltes subjektive perspektiv. Du ser mange online skærme og mobile telefoner på gaden. Du oplever således hvordan byens liv er frakoblet fra det sted du opholder dig. Vi kan anskue dette moderne flow-rum som modsætningen til det klassiske sted-rum. Det komplekse by-rum mister mangfoldighed, bliver destrueret, hvis det bliver reduceret til et enkelt perspektiv. Byen har til alle tider været rammen for potentialer, for muligheder, ikke for begrænsninger og lukkede vinduer. Niels taler for, at vejen er bedre processer frem for mere design. Processer, der lægger vægt på tværfaglighed og grundige analyser, og som samtidig indoptager ny viden og lærer af de gjorte erfaringer. Det er kombinationen af åben proces og styret forløb, hvor ansvaret udstykkes til borgerne, borgergrupper og interesseorganisationer. Kort og godt: byudvikling frem for byplanlægning. 

Flemming Frost forstår sig på at dyrke byens potentialer og vurdere sine projekter i forhold til de 4 skalaer: by, rum, livsformning samt krop og bevægelse. Flemming bliver aldrig færdig med at udvikle og udleve sit drømmebillede af byens gader. I den mangfoldige by hænger vi vort vasketøj til tørre i det offentlige rum.

Hvad foregår i nye kvarterer?

Susanne Krigslund fortalte om Københavns Kommune og Hausenbergs undersøgelse af tre nyfornyede dele af København: Christiansbro, Havnestad og Amerika Plads. Christiansbro er ændret fra B&W motorfabrik til et tæt kontor og boligområde. Byområdet er godt nok blevet pænere, men lider fortsat af at være alt for monokulturelt, lukket og privat territorium. ØK’s Sojakagefabrikken er erstattet af boligområdet Havnestad. Den bydel fremtræder i dag i synergi med Islands Brygge og Havneholmen noget livligere end Christiansbro. Amerika Plads er fornyet fra Nordisk Fjer industri og frihavn til et kontor- og boligområde. Man har ved denne seneste byfornyelse konsulteret en jordemor fra Holland. Området er langt fra dårligt planlagt, men indre Nordhavn har måske nok ikke udviklet sig sjovt nok. Mange livsnydere foretrækker nemlig kaos; at man stadig kan finde små kulstykker i Frihavnens togskinner til at lege med.  

Hvad er så anbefalingen fra urbanisterne? Pionerhuse er løsningen! Forær ved kvartersfornyelsen et hus væk til bottom up initiativ. Det vil virke som dynamo for fornyelsen af hele bykvarteret.

Smittende brug af byen

Per Schulze fra Lokale og Anlægsfonden viste eksempler på livgivende lokale anlæg, der understøtter moderne livsstil. Vi bliver rigere, ældre, bor i byen, bor alene og vil udendørs liv. Så vi efterspørger flere lokale anlæg i byrummet, hvor vi kan jogge og sejle i kajak, uden at tage del i forenings DK. Kultur og idrætsinitiativ er effektiv driver for den mangfoldige bys liv. Spildplads kan ændres til spilleplads. Vi vil alle gerne have boldspillet og legen tilbage på gaden. Læringen er desuden at brugere i højere grad skal inddrages. Arkitekter kan ikke designe ramper og baner, som skaterne og dirtjumperne gider køre på. De vil selv have hammeren og skovlen i hånden, når banen skal bygges.   Henrik Harder udvidede debatten ved fortælle om unge ålborgenseres brug af byen (læs artiklen ”Det mangfoldige byrum - en drøm om himlen på jorden”). De unge oplever Aalborg monofunktionel, og føler ikke at byen er for dem. De unges brug af byen er præget af jagten på oplevelser, eksempelvis det sus shopping giver. Det er pigerne som bruger byen, mens drengene gerne nyder livet virtuelt. Ålborgs unge vil gerne møde andre mennesker i byens grønneste rum; møde mennesker de er trygge ved og som ligner dem selv. Stenørkener og snavsede steder mangler atmosfære og forbigås. Det giver os som planlæggere store udfordringer, når vores ideal er den mangfoldige by og de unge helst vil møde ligesindede.  

Rundvisning på Ydre Nørrebro
Henrik Lyng viste os rundt i kvartererne omkring Nørrebrohallerne, hvor vi i strålende solskin fik set nogle af resultaterne af Kvarterløftindsatserne i Ydre Nørrebros byrum - blandt andet Nørrebroparken, Kunstnerstien i Mjølnerparken, Galleri Hamlet og Banana Park. Projekter, der med stor succes har taget udgangspunkt i stedet, de omkringboende beboere og deres ressourcer. Denne velkrydrede smagsprøve afslørede, at Københavns Nørrebro nu til dags et blevet et bedste eksempel på den mangfoldige by; et urbant potentiale, borgerne som bystyret fortløbende fornøjer sig med at dyrke. Bystyret faciliterer udviklingen ved at lukke vinduerne på rådhuset op. Succes lever og afhænger af seriøs borgerinddragelse.

Diskussion om den mangfoldige by slutter ikke her. I FAB-regi forsætter vi med at perspektivere debatten bl.a. med årets studietur til Oslo den 8-11. september 2010. Programmet for studieturen sætter bl.a. i direkte forlængelse af årsmødet fokus på nye byrum, byliv og bylandskaber. Studieturen vil give indblik i Oslos udfordringer, visioner, strategier og fokusområder på det overordnede plan og i hvordan visionerne implementeres i skala 1:1 i havneområder og nye byrum.

Deadline for tilmeldingen er rykket til mandag den 21. juni.

 - -

Program for årsmødet

Planlægning der forandrer - et perspektiv / Niels Bjørn
Hvad er de store udfordringer i dag for byplanlæggere? Hvordan skaber vi velfungerende, attraktive og mangfoldige byer? Med eksempler fra udlandet vil Niels Bjørn tage hul på dagens tema med et internationalt perspektiv. Niels Bjørn er redaktør på bogen Arkitektur der forandrer.

Tre nye bykvarterer - hvad har vi lært? / Susanne Krigslund, Københavns Kommune
Københavns Kommune har i samarbejde med Hausenberg tegnet nuancerede portrætter af tre nye bykvarterer, deres tilblivelse og bymæssige kvaliteter. Læringen fra de tre bykvarterer bidrager til en bedre forståelse af de komplekse sammenhænge, som præger moderne bydesign.

Tendenser i brugen af byens rum / Henrik Harder, Aalborg Universitet
Menneskelige aktiviteter i det både fysiske og virtuelle rum er afgørende drivkræfter i fremtidens mangfoldige byliv. Forskningsprojektet ’Aalborg undersøgelsen’ har udviklet metoder til at kortlægge ’livet mellem husene’
og give os gode argumenter til at skabe vedkommende, brugervenlige og arkitektoniske interessante byrum.

Idræt, kultur og fritid for alle i byrummet / Per Schulze, Lokale- og Anlægsfonden
Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid. Fonden lægger blandt andet vægt på, at flere forskellige brugergrupper er involverede, og at de på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne. 

Byens Rum som udviklingsstrategi / Flemming Frost, Juul og Frost
Projektet ”Byens Rum, som udviklingsstrategi” afdækker, hvordan strategier for byens rum kan fungere som katalysator for udviklingen af 'den gode by', det være sig socialt, kulturelt eller arkitektonisk. Projektet fokuserer både på teoretiske studier og metoders praktiske anvendelighed.

Rundvisning på Ydre Nørrebro / Henrik Lyng
På turen vil vi se og høre om de konkrete planer og synlige resultater af Kvarterløftindsatserne i Ydre Nørrebros byrum - blandt andet Nørrebroparken, Nørrebrogadeprojektet, Superkilen, Galleri Hamlet, Banana Park og Kunstnerstien i Mjølnerparken.